Jytte Bjerregaard, Edith Kruse, Poul R. Kruse,
Hans-Otto Loldrup & Folke Rasmussen
Veterinærapoteket
Den kgl.Veterinær- og Landbohøjskole
1811-2011
I april kunne Veterinærapoteket have fejret 200 års jubilæum – hvis det ikke var blevet
lukket et par dage forinden. Her havde en lille gruppe medarbejdere samlet en
unik ekspertise, som Københavns Universitet i kortsynet spareiver valgte at sprede
for alle vinde.

ISBN 978-87-89742-11-3
32 sider. Hæftet.
66 illustrationer.
100 kr. + forsendelse
Bestilling »
|
|
Der var mange udfordringer for den nye dyrlægeprofession. Billedet,
der viser en hest med 60 sygdomme og gebrækkeligheder,
stammer fra en fransk lærebog fra 1772. |
Veterinærskolens funktioner blev i 1858 flyttet til Frederiksberg,
hvor Den Kgl.Veterinær- og Landbohøjskole var blevet oprettet.
Her ses hovedbygningen, som den så ud oprindeligt – dog med
den afvigelse, at den ukendte maler har belagt taget med røde i
stedet for sorte tegl. |
|
|
Det startede på Christianshavn
Historien om Veterinærapoteket går tilbage til 1773, hvor lægen P.C. Abildgaard
grundlagde Nordens første veterinærskole på Christianshavn. Baggrunden var en
voldsom kvægpest, som op gennem 1700-tallet hærgede i hele Europa. Dermed var
behovet for en dyrlægeuddannelse skabt.Veterinærskolens bygninger blev opført
på en grund ved Sankt Annægade,over for Vor Frelsers Kirke.Abildgaard var en ildsjæl,
der i begyndelsen både tog sig af skolens administration og undervisningen i
samtlige fag, bl.a. »Kundskaben om Lægemidlerne og deres Virkning«.
At helbrede en hest for kværke
De lægemidler, skolens elever lærte at fremstille og anvende, var enkle og ofte baseret
på plantestoffer. P.C.Abildgaard beskrev fx i en lærebog fra 1770, hvordan man
helbredte kværke. Det er en af de tidligst beskrevne infektionssygdomme hos heste,
som typisk rammer hestens lymfeknuder omkring svælget. Her skulle man bl.a.
bruge basilikum, bulmeurt, hørfrø, klid, linolie, peberrod, svovl, terpentin og æggeblomme.
Af disse råvarer lavede man blandinger til indvortes brug, salver samt en
grød til omslag, der blev fastgjort ved hjælp af fåreskind.
Med mange af den slags kure var der behov for et sted,hvor man havde et lager
af råvarerne og kunne tilberede de fornødne lægemidler.
Veterinærskolens medicinudsalg
For 200 år siden, den 9. april 1811, fik Veterinærskolen kongelig bevilling til at anlægge
et »Udsalg af Lægemidler til Husdyr«. Her skulle man have alle de lægemidler
på lager, som blev anvendt på skolen, og endvidere forhandle dem til landets dyrlæger.
Udsalget bestod af et apotekslokale, kontor, laboratorium, stødekammer og et
loftrum til materialkammer.Apotekets bestyrer, der skulle være farmaceut, skulle tillige
undervise de studerende i farmaci.
Denne ordning fungerede frem til 1840, hvor det blev overdraget til apoteker
Hauberg på Christianshavns Apotek at bestyre Veterinærskolens Apotek.
Flytningen til Frederiksberg
Veterinærskolens funktioner blev i 1858 flyttet til den nyopførte Kgl.Veterinær- og
Landbohøjskole på Bülowsvej. Her overtog man også retten til at drive et apotek,
som blev indrettet i mindre egnede lokaler i en staldbygning. Forbindelsen til Christianshavns
Apotek fortsatte, indtil leverancen af lægemidler i 1883 blev overdraget
til det nærliggende, nyoprettede H.C. Ørsteds Apotek.
Apotekets lokaleforhold blev forbedret flere gange, sidst da det i 1966 blev flyttet til den seneste beliggenhed i en nyopført 3-etages bygning. Her blev der efterhånden
sat en række nye aktiviteter i gang som fx indsamling af kemikalieaffald fra
hele Landbohøjskolen, drift af sterilcentral og kliniske afprøvninger.Apoteket havde
desuden et øvelseslokale, hvor de veterinærstuderende fik undervisning i bl.a.
fremstilling af lægemidler. Den ophørte i takt med, at dyrlægerne holdt op med selv
at tilberede lægemidler, hvortil de i 1990cmistede retten. Derimod fortsatte undervisningen
i farmaci og receptskrivning. Ud over Landbohøjskolen leverede Veterinærapoteket magistrelle lægemidler
og ikke-registrerede specialiteter til landets dyrlæger og havde leverancen til en
lang række offentlige institutioner samt Københavns Zoo.
Personalet på Veterinærapoteket har altid været behjælpeligt med at finde praktisk
anvendelige formuleringer af lægemidler til alle størrelser af dyr – fra tonstunge
cirkuselefanter over husdyr og fisk i dambrug til sommerfugle i Zoo:Da sommerfuglene
engang havde fået en virusinfektion, fandt apoteket på at anvende et desinfektionsmiddel
i en forstøver. Det hjalp så effektivt, at metoden blev kendt og
brugt ude i verden.
LIFE and death
Den seneste snes år bød på mange strukturforandringer. Med en ny institutstruktur
i 1990 blev Den Kgl.Veterinær- og Landbohøjskoles Apotek en del af Institut for
Farmakologi og Patologi (nu Institut for Veterinær Sygdomsbiologi).
Landbohøjskolen blev i 2006 fusioneret med Københavns Universitet og fik
navnet Det Biovidenskabelige Fakultet for Fødevarer,Veterinærmedicin og Naturressourcer
(LIFE). KVL Apotek fik i den forbindelse navnet Veterinærapoteket.
I 2010 blev der varslet en ny runde besparelser over for instituttet, som apoteket
hørte under. I stedet for at spare yderligere på undervisning og forskning, valgte
man at nedlægge apoteket. Den formelle lukning skete to dage før 200 års-jubilæet,
da Lægemiddelstyrelsen 7. april 2011 kom på »lukkebesøg«.Apotekets kunder
kan ikke længere finde en tilsvarende ekspertise samlet og er i stedet henvist til private
apoteker, især Glostrup Apotek og Trekroner Apotek.
Læs mere om Veterinærapoteket i:
Jytte Bjerregaard, Edith Kruse, Poul R. Kruse, Hans-Otto Loldrup & Folke Rasmussen:
»Veterinærapoteket. Den kgl.Veterinær- og Landbohøjskole. 1811-2011«. 32 sider.
66 illustrationer. 100 kr. + forsendelse.
|
|
|
Det ældste foto fra apoteket på Landbohøjskolen. Vi ved ikke,
hvem personen er, eller hvornår det er taget, men det blev indleveret
til Højskolens bibliotek i 1903. |
Medicinudsalgets bestyrer (1813-1830), Erik Rasmus Viborg på vej i gig fra Veterinærskolen til Sundbyvester Overdrev. Herude havde skolen i 1800 fået overdraget 10 tønder land, hvor man kunne dyrke de planter, man havde brug for til fremstillingen af de veterinære lægemidler.
|
En af Veterinærapotekets store kunder - og den største faglige udfordring - var Københavns Zoo. »Vi har patienter,
der vejer 4.200 kg og andre på blot 4 gram«, fortæller dyrlæge i Zoo, Mads F. Bertelsen (t.v.), der her er
ved at vaccinere en krontrane. |
|