A.H. Riises Apotek på St. Thomas og i Vejle


250,00 DKK

Product picture

Beskrivelse


Af Hans-Otto Loldrup

160 sider. 174 illustrationer. Udgivet 2017.
ISBN 978-87-89742-14-4. Indbundet. 250 kr. 

Apoteket fra Vestindien lever videre i Vejle
Kun et eneste dansk apotek har rødder i datidens Dansk Vestindien. St. Thomas Apotek i Vejle blev i 1917 overflyttet fra St. Thomas i forbindelse med salget af de Vestindiske Øer. Det blev oprettet i 1838 af farmaceuten Albert H. Riise.

 Bogen fortæller bl.a. om:

  • Riises opvækst på Ærø og uddanelse i København.
  • Riises kampe med myndigheder og lokale læger for at få lov til at drive apotek i Charlotte Amalie, hovedbyen på St. Thomas.
  • Riises blomstrende virksomhed, der ud over apoteket også omfattede fremstilling af kosmetik, rom og hans verdensberømte hårvand, Bay Rum.
  • Riises indsamling af dyr og planter, som han sendte hjem til de københavnske museer. Mange af hans donationer findes i museernes samlinger i dag, og og et udvalg af dem vises i bogen.
  • Riises efterfølgere. Da han blev ældre, bosatte han sig i »Villa St. Thomas« på Frederiksberg. To af hans 13 børn var farmaceuter og overtog driften af apoteket på St. Thomas.
  • Apotekets flytning. En ny indehaver kom til i 1913. Han kunne ikke forudse, at øerne ville blive solgt få år senere. Derfor fik han som erstatning for sine tabte rettigheder bevillingen til at drive det nuværende St. Thomas Apotek i Vejle.
  • 100 år i Vejle. Efter en turbulent start kom St. Thomas Apotek til at ligne landets øvrige apoteker. I dag har det fornylig fået ny indehaver, der med en ombygning er klar til at føre apoteket med den vestindiske fortid videre.

Historien bliver levende i referatet af en dagbog, skrevet af en medarbejder på Riises apotek i årene 1856-58. Heri læser man bl.a. om tilværelsen i apotekerhjemmet, det sociale liv i Charlotte Amalie og opdagelsesture ud i øens smukke landskaber

Bogens mange illustrationer stammer bl.a. fra Riise-slægtens arkiv.

Summary in English is included in the book.